Det vigtigste fundament i en smuk have er græsplænen. Hvis i lige har bygget nyt hus, så er det en langvarig proces at få sået græsfrø til at gro til en tæt og flot plæne. En langt hurtigere måde at etablere en ny plæne på er at anvende rullegræs. Allerede efter ca. 14 dage er græsset klar. Resultatet kan blive mindst lige så godt som en sået græsplæne, og så går det langt hurtigere!
Inden du anlægger græs, er det nødvendigt at forberede jorden. Her skal du fræse den eksisterende jord inden der lægges ny jord på, derefter rettes jorden godt af, så plænen bliver jævn og pæn. Derefter kan du rulle græsset ud.
Er jorden meget tør, kan du vande den godt igennem en dag før, du lægger dit nye rullegræs. Når først rullegræsset er lagt, kan det nemlig være svært at få jorden underneden fugtig nok.