Kalender 2010
Vi er igang med at planlægge aktiviteterne for året, og forventer at have en aktivitetsplan klar ca. 1. marts.
Sæson 2010 starter når haven åbner for publikum den 1. april 2010. I hele Påsken introducerer vi havens nye stenovne, som besøgende kan bage fladbrød i.
For børnene arrangeres »Find Påskeharen«, som lægger op til en frisk travetur rundt i haven, for at finde posterne. Desuden vil der blive opstillet udendørs musikinstrumenter, til glæde for børn i alle aldre.
Instrumenter fra www.lydleg.dk
I sommerperiodens weekender arrangeres rundvisning med varierende temaer.
Sankthansaften, 23. juni 2010, fejres med bål, levende musik og rundvisninger.
Sensommer-marked er planlagt til 15. august 2010, hvor 40 boder blandt andet byder på smagsprøver, planter og meget mere.