Anvendt økologi – Hvad er økologisk havebrug?
Af Jens Thejsen
En have uden kemi
Ja, det lyder grotesk, for hvad skal man med kemi i haven? Skulle det være nødvendigt, at bruge kemi for at få planter til at gro i en have, og for at de skal give et acceptabelt udbytte? Nej, det er ikke nødvendigt, har aldrig været det, og bliver det heller ikke. Men en anden sag er så, at der har været brugt meget kemi i haverne, og der bruges stadig meget. Men hvorfor bliver det så brugt? fordi vi i udviklingens hellige navn, har haft en tendens til at kaste os over de hurtige, smarte, enkle og tilsyneladende lette løsninger. Vi vælger ofte uigennemtænkt, fordi det ser let ud, og så har der været for mange penge i kemi… I dag står vi med de første regninger efter mange års fejludvikling indenfor jordbruget. At starte med en have uden kemi er derfor en vigtig og overkommelig begyndelse.
Naturen som inspiration
Når man ikke mere kan benytte sig af de mange fremmedstoffer, men har valgt at opbygge en økologisk forsvarlig have, må man hente sin inspiration og ideer nye steder. Havedyrkning er kultur, men det vi arbejder med er naturlige processer, og elementerne er natur. Det er derfor oplagt, at se på naturen når vi skal hente inspiration. Inspirationsstederne er f.eks. de blandede løvskove, de brede skovbryn og de overdrevslignende landskaber.
I disse plantesamfund hersker mangfoldighed. Mange arter af planter, dyr, fugle, insekter, svampe, osv. Men naturen er ikke et paradisets have, her er ikke harmoni og konstant balance. I naturen er det pendulets bevægelse som er karakteristisk, her skifter overtaget mellem den ene art og den anden, meget sjældent får en art det totale overtag. Sker det, er det som regel fordi mennesket har blandet sig i naturen brydekampe.
Mangfoldighed
Denne mangfoldighed må vi inspireres af i den økologisk forsvarlige have. Det er ikke nok, at holde op med at sprøjte og bruge kunstgødning. Vi skal opbygge et miljø i haven, så det bliver pendulets bevægelige balance som hersker. Vi må sikre, at der er mange arter i haverne, ikke nøjes med græsplænen, en hæk og lidt køkkenhave. Der skal være enårige, flerårig og mangeårige, der skal være træer, buske, stauder, toårige, enårige. Her må være blomstring så stor en del af året som muligt. Fuglene skal sikres skjul, rede – og rugepladser. Der skal være grenbunker så pindsvin kan gemme sig.
Naturens dække
I naturen er jorden næsten altid dækket, kun i meget korte perioder er der huller i jordens dække, det kan være muldvarper, eller kraftige vindstød m.m. Når jorden er bar, er det som regel fordi, vi har været på spil, vi har sat dyr på græs i naturen, fældet træerne, mm. I den urørte natur er jorden altid dækket af et brunt og/eller et grønt dække. Det brune dække er blade, nåle, kviste, grene, bark, kogler osv. Det grønne dække er det urteagtige, som anemonetæppet, det er krybende og buskagtigt som vedbend eller større buske.
Havens dække
I den økologiske have bør jorden være dækket så lang tid som muligt. Og som i naturen, bedst af et brunt – eller et grønt dække. Dækket holder på fugtigheden, beskytter mod kraftige regnskyl, frost m. m Det brune dække sikrer til stadighed tilførsel af næringssalte til planterne. Det grønne dække er med til at holde på næringssalte. I haven kan vi, under buske og træer bruge træflis, barkflis, blade, halm, savsmuld mm. En overgang vil buskene måske være lidt blege pga. kvælstofmangel, men efterhånden som dækket omsættes, vil planterne få den kvælstof de har brug for. Prøv at se på træer og buske i skoven, selv indenfor samme art har træer og buske ikke samme grønne farve, og det skifter fra år til år, og de trives alligevel fint. Mange steder i haven vil det være oplagt, at bruge grønt dække de mere permanente steder, man kan efterhånden erstatte det brune dække med et grønt. Plante grønt ind i det brune. Planter som egner sig er: Skovjordbær, anemoner, krybende læbeløs, plettet tvetand, guldnælde, storkenæb, løvefod, guldjordbær, hasselurt, vedbend, vinterglans m.m
Dække i grønsagshaven
Den største del af haven bruges mange steder til grønsagsdyrkning. Her er det også vigtigt, at jorden er dækket. Her er det mere vanskeligt, da jorden vil være bar når der skal jordbehandles og sås. Vi arbejder her med grønafgrøder til f.eks. undersåning og efterafgrøde. Her er det naturligvis enårige planter der er vigtigst. Undersåning kan f.eks.
være tallerkensmækker, jordkløver, og efterafgrøder kan være, boghvede, honningurt m.m. At bruge grønafgrøder er en stor udfordring, her er heller ikke enkle løsninger, har man brug for kvælstoffikserende planter? Og hvordan hindre udvaskning af næringssalte? Arbejdes der bevidst med grønafgrøderne sammen med brug af kompost, giver det enestående muligheder for, at skabe en god dyrkningsjord
Den frugtbare jord
Før de hurtige løsningers tid, talte man om en frugtbar jord. En levende jord med en god struktur, som var til at dyrke planter i. I den økologiske have kan man med de naturlige processer, omdanne en gold jord til en god porøs jord i løbet af få år. Ved at holde jorden konstant dækket, med det grønne og/eller brune dække, vil der blive tilført organisk materiale, og konstant vil der ske en omsætning. Det brune dække kan være, grov uomsat kompost, halm, blade, mm.
At fodre livet i jorden
I den økologiske have gøder man ikke jorden, man fodrer mikroorganismer og regnormene. Ved at arbejde på den måde, opnår man mange fordele. For det første, skal jorden aldrig graves, det klarer regnormene, de kan faktisk løsne ned i 30–50 cm på en stiv lerjord. Hvis man undlader at køre, trampe, og grave sin jord, opnås en porøsitet som er enestående. Jorden skal kun overfladebehandles med harve eller kultivator. En anden fordel ved at fodre mikroorganismer, er at frigivelsen af næringssalte sker langsomt, og dermed med større mulighed for at blive udnyttet af planterne. Man kan altså hindre udvaskning.
Det brune dække svarer jo til naturens kompost, men da vi ikke laver natur, men
kultur, har vi selvfølgelig ikke altid naturens tålmodighed. Men vi kan jo ikke have alt flydende som jorddække i haverne, og da det er om at udnytte alt organisk materiale, også køkkenaffald, ja så laver vi vores egen kompost. I mange bøger er der skrevet meget hokus pokus omkring kompost. Men det behøver ikke være så vanskeligt. Der skal i komposten sikres mange forskellige materialer, med forskelligt kulstof-kvælstofforhold, det langsomt omsættelige (f.eks. halm) og det hurtigt omsættelige (f.eks. friske blade) Der skal være noget til at sætte processen i gang, og noget til at fortsætte processen. Man skal sikre at komposten er luftig, og ikke bliver for tør eller for våd. Ikke vanskeligt, men en spændende udfordring, som kan give indsigt i naturlige processer, og som virkelig kan være med til at skabe en god dyrkningsjord.
Sædskifte og blandingskulturer
Selv om man arbejder bevidst med mange arter i haven, bruger dækafgrøder, kompost osv. er der stadig et langt stykke til den mangfoldighed, som kan findes i naturlige økosystemer. Derfor skal der selvfølgelig arbejdes med sædskifte i den økologiske have. Vil man undgå, at bestemte sygdomme og skadedyr får overtaget er det helt afgørende med sædskifte. Men en god ide er det også at arbejde med blandingskultur. At man ikke har massive blokke af kål, rødbeder, ærter m.m. Men, at havelandskabet sløres af forskellige signaler. At der er blomstrende planter mellem grønsagerne som tiltrækker forskellige insekter. F.eks. er det betydningsfuldt at der kommer mange svirrefluer, da deres larver spiser bladlus. Eksempler på planter til at blande mellem grønsagerne kan være: tallerkensmækkere, tagetes, morgenfrue, edderkoppeurt, honningurt.
Ingen hurtige løsninger
At arbejde uden kemi er ikke bestemt ikke besværligt, men der er heller ikke mange hurtige smarte løsninger, man må selv tanke og inspireres. Men som indenfor resten af jordbruget, man kan ikke nøjes med at læse sig til tingene, man må prøve, diskutere, undersøge. At arbejde med en naturnær dyrkning gør, at man hele tiden kan lære om de naturlige processer, at man aldrig finder den endelige løsning, at man hele tiden har spændende udfordringer, som vel er noget af det der gør, at man kaster sig over havebruget, som jo kan være en blanding af nødvendighed, restitutionsmulighed og æstetisk nydelse.